Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.

søndag den 29. januar 2017

De første spæde forårstegn


F.eks. de første vintergækker:


... de første blå krokus:


... de første clematis med med bladknopper:


... de første påskeklokker:

... og ellers lidt blandet:







Lyset er allerede meget bedre og længere end for en måned siden og nu er vi snart ude af den lange, mørke januar.

Hvor er det dejligt.

Foran står dog den kompakte, lille februar, som sagtens kan være en ægte vintermåned - men SÅ kommer marts jo hurtigt bagefter.

Det var blot et lille pip her fra mig en skøn søndag.

tirsdag den 24. januar 2017

Frøbestillinger



Forrige uge fik jeg bestilt frø - jeg læste et par steder (bla. hos Birgitte) om Florama.dk og valgte så at lægge en bestilling der.

Overmåde fristet blev jeg og der kom selvfølgelig flere frøposer med i kurven end først tiltænkt.

.... det skal jo være frodigt til sommer igen :)

  • Morgenfrue "Bon-bon orange"    (til køkkenhaven)
  • Lathyrus "Spencer Anniversary"
  • Tandstikkerurt
  • Irlandsklokke
  • Løvemund "Antiquity Orange Bicolour"
  • Mamelukærme "Silver Cup"
  • Akeleje "Clematiflora"
  • Cosmos "Xanthos"  hvid/lysegul
  • Cosmos "Double Click Rose Bonbon"
  • Cosmos "Double Click Snow Puff"
  • Zinnia "Queen Lime"
  • Zinnia "Queen Red Lime"
  • Tomat "Cherry Gardeners Delight"
  • Squash og ærter
Vi mangler at købe nogle flere tomatfrø og flere andre ting til køkkenhaven, men der er vist god tid til !

Nyt grej til at så i fik vi også købt i weekenden hos www.isologregn.dk - en skøn internet og virkelig butik i Aarup på Fyn.  (Det er Marie Louise fra MP Havedesign)




**************************************************


PS. de har også garn....  Jeg er jo i "vinterhi" nogen tid endnu  (he-he)   - kunne ikke dy mig for at vise det frem også.



torsdag den 19. januar 2017

Besøg af hejren


Forleden dag var vi på vej ud af døren da vi fik øje på en hejre, som netop var landet på naboens tag.

Det er altså en pænt stor fugl !

Vi havde jo ikke lige cameraet på os, men mobiltelefonen gik an - man kan da se hvad det forestiller...

Hejren stod et par minutter på taget og fløj så da vi bevægede os udenfor.

Jeg er sikker på at den ikke kiggede ned til vores dam, for der står "plastik-fætteren" jo og indgyder respekt -  men vores bagbo har en stor dam hvor der ofte har været gode fisk i - koi karper og den slags...







mandag den 16. januar 2017

Stemningsbilleder fra den skønne søndag


Søndag var en skøn dag med solskin og kun lidt vind og det blev nydt både med noget frisk luft og i lænestolens hyggekrog.

Dét er der nu ingen billeder af, men dammen tog sig ret godt ud:








I dag har det også været et fantastisk flot vejr, men det blev nydt fra et kig ud af arbejdsvinduet...

søndag den 15. januar 2017

Fugle i vores have


Jeg har før skrevet om at vi er flittige med at fodre fuglene om vinteren, ja - faktisk hele året lægger vi mad ud i foderhusene.
Det er især på dage som i dag med temperaturer tæt på frysepunktet at vi er heldige at følge med i hvordan fuglene spiser - måske også fordi det er søndag og vi er hjemme :) !!

Ingen eksotiske navne her - vi har blot set solsorte, skovspurve, bogfinker og den lille rødhals - men de er mere end velkomne.

Det er meget underholdende at iagttage solsortenes løben rundt for at skræmme de andre og hinanden væk fra de bedste fodersteder - i stedet for roligt at sætte sig til at spise sammen med de andre :)









 





 


lørdag den 14. januar 2017

... så'n noget bloggeri....


... er for mig det rene tidsfordriv !

Foranlediget af flere indlæg om bloggeri nu om dage kontra fordumstider i f.eks. 2011-12-13 fik jeg lyst til at sige, at
  • jeg blogger for mig selv, men elsker mangfoldigheden på alle de blogs, jeg følger,
  • jeg blogger fordi jeg elsker at fotografere og skrive og vise frem, men også at gemme som en dagbog på min blog,
  • jeg sjældent viser processer i mit haveliv, men elsker de skønne planter og den stemning der er i haven,
  • jeg sjældent bidrager med ny viden om planter, men sommetider dog skriver lidt fakta,
  • jeg selvfølgelig også er glad for kommentarer, hvilket jeg også får i skønt omfang,
  • bloggeriet jo har medført virkeligt mange virtuelle og virkelige bekendtskaber og venskaber - og det er fantastisk dejligt og givende ! :)
Min blog handler jo mest om det der univers i "Lidenlund" som jeg læste i en af kommentarerne i denne debat og sådan tror jeg i virkeligheden at mange har det. Der blogges om det, man lige har for hånden, er optaget af, og det der er aktuelt i haven - og det man drømmer om.

Derfor er der også langt imellem mine indlæg i vinterhalvåret. Der er mørkt i hele ens fritid og jeg kryber i hi og helliger mig andre sysler. Jeg læser med hos mange af jer andre, men synes sjældent at jeg har noget haverelateret at bidrage med. Umiddelbart vil jeg tro at andre har det på samme måde, hvilket jo kunne forklare den tilsyneladende nedadgående mængde blogindlæg.

Og så er der tiden. Den er ofte sparsom - og I ser det just på dette indlæg - som kommer flere dage efter at debatten egentlig begyndte. "Tråden" kan læses fra begyndelsen hos Henrik, Lisbeth, MarieFrede og Anette - for at få helheden med. Og så var det vist Kjeld Slot som startede det hele...

Rigtig god lørdag derude

(og så kan jeg afsløre at jeg allerede nu er i tænkeboks og fotomode til næste indlæg :))

Billederne er stemningsbilleder fra fredag eftermiddag.





torsdag den 5. januar 2017

Årets første sne...


... ja, faktisk næsten denne vinters første sne...  faldt i aftes her hos os.

Så bortset fra et gedigent døgn med rimfrost i november så er det nu at vinteren for alvor er kommet.


Hvor længe det varer, vides ikke.  Trofaste læsere vil vide at jeg er en af dem, der er glad for frost og sne, og det er jeg sådan set stadig, men koldt er det godt nok lige nu med den blæst.

"Kenzo" kassen i vinterhi

























Dagens længde har ikke tiltaget nok til at jeg kan nå en masse i dagslys efter arbejde, men det lykkedes mig lige at få disse billeder i kassen inden mørket indhyllede os igen.

 
Rhodo'erne hænger
 






























Ønsker jer nogle skønne vinterdage.



PS.   Jeg har ikke tjekket op på det, men bilder mig ind at jeg kan mærke mere lys/længere dage, selv på en overskyet dag.