Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.

onsdag den 5. juni 2013

Blogtræf i Geografisk Have

Solen skinnede over Kolding i dag.

Især over Geografisk Have, hvor vi i dag havde sat alle interesserede havebloggere og haveblog-læsere stævne til blogtræf.

Fru Friis, Susanne og Malcolm + jeg mødtes i god tid ved indgangen og stod i kø som alle andre, men da klokken blev 10, kom vi hurtigt ind og fik faktisk også hurtigt stillet blogtræf-pavillonen op (selvom vi i første omgang vendte "taget" med vrangen ud).

Så en hurtig kop kaffe før vi skyndte os ud og se på boderne. Og der var mange!


Fra kl. 12 var der blogtræf og rigtigt mange mødte op.

Snakken gik lystigt på kryds og tværs og der var både gensynsglæde og møde med nye mennesker - hvor var det altsammen bare så hyggeligt.

Vejret var virkelig perfekt og alle så ud til at nyde dagen i stor stil.

Her er lidt billeder fra dagen:

Der snakkes i smågrupper, studeres indkøbsposer mv.







Tusind tak for en meget hyggelig dag allesammen:)

Opskriften på småkagerne følger her (nogle har efterspurgt den, derfor):

200 g                   blødt smør
90 g                     flormelis
75 g                     ren rå marcipan
1 stk                    flækket vanillestang
Ca. 250 g             hvedemel
1 sammenpisket æg
Økologisk rørsukker

Rør smør og flormelis godt sammen, tilsæt revet marcipan, vanillekorn og hvedemel. Ælt hurtigt en sammenhængende dej, tril den i ruller og lad dem hvile koldt i ca. 1 time (kan også ligge til næste dag).
Tril rullen i sammenpisket æg og derefter i rørsukker. Skær dem i 5 mm tykke skiver og læg dem på bagepapir.
Bages 12-15 min. Ved 175°C.


God fornøjelse :)


Og til sidst lige nogle billeder af de skønne blomstrende azaleaer, for selve Geografisk Have er jo også et nærmere kig værd:









33 kommentarer:

  1. Tak for sidst, det var hyggeligt at møde alle igen og møde nye. Jeg nåede denne gang både at købe og snakke lidt.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var en dejlig dag og godt at få hilst på dig igen og en masse andre.

      Slet
  2. Hej Ulla.Tusind tak for et rigtig godt arrangement.Skønt vejr-dejlige bloggere-gode plantekøb og dejlige småkager.....så bliver det ikke bedre.God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi nød det i fulde drag, og dejligt at se så mange mennesker :)

      Slet
  3. Tak for sidst. Det var hyggeligt lige at sige hej til mange herindefra, men indrømmet: jeg har ikke roen med mig på plantemarkedet til rigtig at kunne være til stede. Men heldigvis kom jeg til at stå i kø med Helle fra Blomsterhatten. Der var der god tid til at få snakket - det var rigtig hyggeligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var da fint at du kom forbi og hilste på, men selvfølgelig skal man også se på boder og handle. Vi ses nok en anden gang igen.

      Slet
  4. Mange tak for sidst. Det var hyggeligt at hilse på nogen af dem, hvis blog jeg læser med stor interesse.
    Venlig hilsen
    Ida

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, det var dejligt at hilse på nye ansigter også :)

      Slet
  5. Uh, det ser hyggeligt ud! Og sikke heldige i var med vejret!

    SvarSlet
    Svar
    1. ... vejret var perfekt og selskabet såmænd også :)

      Slet
  6. Tak for en rigtig hyggelig dag. Super vejr og masser af dejlige planter og diverse lækkerier til haven. Godt at få hilst på så mange bloggere. Vi er friske på at komme igen til næste år.
    Fantastisk gode småkager, tak for opskriften :-)

    Knus Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen, det har vi så skrevet os bag øret at Gitte og Jette kommer næste år også :) Det gør vi selvfølgelig også. Ja, det var en god dag og sjovt med gensyn med så mange.

      Slet
  7. Det har været hyggeligt kan man se, og sikke en skøn dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, en skøn dag var det, ærgerligt at det er lidt dyrt og langt for jer fra Sjælland, det kunne ellers være hyggeligt...

      Slet
  8. Tak for en hyggelig dag, og tak for det arbejde i laver, for at det kan lade sig gøre at mødes :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er simpelthen ikke noget at takke for - det er jo kun de ydre rammer, vi forsøger at sætte og så skal I jo alle sammen putte indhold i, og det var I bare gode til i går - sikken masse snak og glade smil, det var dejligt :)

      Slet
  9. Det ser da virkelig ud til, at I har hygget jer! Skønt med blogger-træf. Det er nu noget særligt, at tale med ligesindede. Småkagerne må prøves så tak for opskiften!

    SvarSlet
    Svar
    1. Alle så ud til at hygge sig, det var virkelig en god dag. Du klør bare på med opskriften, jeg er sikker på at dine gæster vil nyde småkagerne.

      Slet
  10. Tak for en rigtig dejlig dag :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. I lige måde, det var dejligt med et gensyn:)

      Slet
  11. Der bliver hygget, og købt igennem:o) Dejligt at se billeder af så mange kære kendte ansigter :o)

    Rigtig dejlig solskinsdag til jer alle.

    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hygge er måske et fortærsket ord, men det var lige netop det, vi gjorde. Hyggede :) (næste år MÅ du altså komme):)

      Slet
  12. Tak for dejlig hygge og snak, I er nogle dejlige blogvenner, der arrangere sådan en dejlig omgang hygge og kager til os alle :)

    1000 TAK til dig og Malcom og resten af gruppen.

    SvarSlet
    Svar
    1. ja tak for sidst, det var dejligt at du kunne deltage selvom du var på arbejde.

      Slet
  13. TUSIND - TUSIND TAK for en herlig dag til Susanne, dig og ikke mindst Malcolm. Det ekstra par hænder han medbringer er guld værd... :o)

    At vejret var skønt gav en ekstra dimension til hyggen på alle plan. Jow-jow... det var en super-hygge-have-dag, og da det nu var 2. omgang, må næste år være en fast tradition!

    Da du nu har lavet så fint et indlæg, behøver jeg vist ikke også gøre det.

    Masser at kæmpe haveknus fra mig :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tusind tak, det var altså bare en MÆGTIG god dag, som summer i hovedet endnu. Jeg havde det pragtfuldt :)

      Vi har en aftale næste år :)

      Sådan en dag kan jo ses fra forskellige vinkler, så kom du bare med et indlæg, hvis du vil...

      Haveknus retur til dig, søde :)

      Slet
  14. Hej Ulla.
    Tusind tak for en dejlig dag. Opskriften er skrevet ned. Glæder mig til næste år. Skønne billeder.
    Kh. Margrethe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvtak, det var så godt at se dig og de andre igen.

      Slet
    2. ... og tusind tak for planterne, du havde med til mig :)

      Slet
  15. tak for sidst og ikke mindst for opskriften ;) - det var dæl'me hyggeligt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var en rigtig dejlig dag.

      Slet
  16. Tusind tak for en helt fantastisk dejlig dag i det grønne Ulla.......en super hyggelig dag i godt selskab:0)

    Jeg har ikke været så flittig på bloggen i ugens løb - mit hoved og andre gøremål har sat dagsordenen så jeg er først nu nu ved at læse op på alle de skønne indlæg fra en fantastisk dag. Jeg har sat krydset for næste år allerede så om ikke før - du ved du altid er velkommen - så ses vi i 2014 ;0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi ses selvfølgelig næste år i Kolding, nu er andet næsten utænkeligt. Hvem ved, måske før... Og selv tak for dejligt selskab :)

      Slet