Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.

mandag den 7. august 2017

Besøg på Fredensborg Slot og slotshave


Jeg spoler lige tilbage til vores sidste ferieuge...

Da vi havde besøgt Linda, kørte vi til Fredensborg og fik parkeret bilen laaangt nede ad Slotsgaden - vi var vist ikke de eneste, der ville se slot og slotshave denne dag i juli.



Først fik vi en guidet rundtur inde på slottet og sandelig også gennem nogle af de private gemakker. Guiden fortalte om slottets historie og lidt om hverdagen på slottet og det var meget interessant. Hun var en sublim fortæller.
Jeg har ingen billeder inde fra slottet da der jo er totalt foto-forbud.



Efter rundturen indenfor fik vi en guidet tur rundt i haven, også i den private have, og det var også meget interessant.

Slotsparken er åben for offentligheden, men den private (eller reserverede) have er kun åben i juli måned.

Her kunne vi se et fint barok-inspireret anlæg, kigge over til den helt private terrasse, se rosen-øen, den nye årstidshave, den gamle rosenhave, køkkenhaven med krydderurtehaven, orangeriet og imponerende store og MEGET flotte træer.

Uha, jeg var da begejstret for det altsammen :)

Desværre måtte vi afkorte besøget en smule fordi det gav sig til at regne ret vedholdende - og ja, paraplyerne lå jo nede i bilen der langt henne ad Slotsgaden...

Men vi fik det meste med, selvom jeg sagtens kunne have brugt mere tid og vandret meget mere rundt.


Fantastisk udsigt ned til Esrum Sø

Et kig til den private terrasse til venstre

Bemærk Bjørn Wiinblads dekorationsfliser her.

Rosen-øen

Åh... så smukt



Et ægte tulipantræ, vi så et par få blomster.

Rosenpergola ned gennem køkkenhaven.
Her var både Minnehaha, Blush Rambler og Dorothy Perkins dark - nej, for nogle skønne madammer :)


Orangeriet

Australske violer i orangeriet

Det flotte gulv og rum her i orangeriet tiltrak sig stor opmærksomhed.
Det er samme gulv som i Kuppelsalen, dog uden den "fejl" som der er i Kuppelsalen.


Wow, altså - det var virkelig en flot køkkenhave





Vi overnattede ikke langt fra Fredensborg og dagen efter tog vi til Sofiero i Sverige.

Vi slutter med et par billeder fra Helsingør, for der kørte vi hen efter Fredensborg for at blive fri for regnvejret.
Det lykkedes.




Som nævnt kan man komme på guidede rundture på slottet og i haven i juli måned. Et fif er at købe billetten online på forhånd, for så kommer man foran i køen og kan spare en del tid.


11 kommentarer:

  1. Vi har også besøgt Fredensborg Slot en enkelt gang, og det kan kun anbefales. Flotte billeder:)

    SvarSlet
  2. Takk for en fin rundtur fra Fredensborg slott.
    Orangeriet er jo bare så flott, og grønnskshagen...
    Vi pleier å gå tur i parken når vi er i København:-)
    Ha en fin dag.
    Eirin

    SvarSlet
  3. Det ser godt ud. Jeg har set nogle udsendelser om Danmarks Slotte og Fredensborg var med. "Fejlen" i Kuppelsalen kom også med, da de plantede nye roser på øen, de rykkede en af roserne så det ikke var alt for perfekt :-)
    mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
  4. Det er et smukt anlæg - også flotte billeder fra Helsingør.

    SvarSlet
  5. Så fint, blir imponerad av köksträdgården och den formklippta häcken.
    Ha det bra /Marika

    SvarSlet
  6. Hej Ulla.Tusind tak for alle de smukke billeder fra jeres tur til Sjælland.Alle tre steder plejer vi jo at besøge hvert år.
    Glæder mig til at gense Sofiero.Også en meget smukt sted,som jeg har besøgt med både min mor og Gitte.
    Rigtig god dag Knus Jette

    SvarSlet
  7. Åhhh, så vakkert det er der! Det er praktfullt alt sammen. Orangeriet er jo så fint, og rosesjøen må være helt unik.

    SvarSlet
  8. شركة المثالية للتنظيف الشركة الرائدة لجميع خدمات التنظيف بالمنطقة الشرقية - خبراء النظافة الشاملة - خبرة 23 عاما تستطيعون من خلال المثالية للتنظيف الحصول علي افضل خدمات التنظيف ومكافحة الحشرات للمنازل والشقق والفلل والمجالس والمفروشات بجميع مدن ومحافظات المنطقة الشرقية بالمملكة العربية السعودية فتقدم شركة المثالية للنظافة كل ما ليديها من امكانيات وخبرات لخدمة عملائها فهي حقا افضل شركة تنظيف بالمملكة وتوفر لعملاها الخدمات بجميع المحافظات فتوفر

    شركة المثالية للتنظيف بالدمام
    شركة المثالية للتنظيف بالخبر

    شركة المثالية للتنظيف بالقطيف
    شركة المثالية للتنظيف بالجبيل
    شركة المثالية للتنظيف بالاحساء

    وتستطيعون ايضا الحصول علي تنظيف شاملة مع التعقيم والتلميع وابادة الحشراتبجودة ودقة مثالية واسعار رخيصة مع شركة تنظيف منازل بالاحساء المتخصصة في خدمة عملائها بالاحساء علي اكمل وجة

    شركة تنظيف منازل بالاحساء
    شركة تنظيف بالاحساء

    شركة المثالية للتنظيف بالاحساء

    تواصلوا معنا لمعرفة اسعار المثالية للتنظيف بالمنطقة الشرقية وخدماتها المتميزة

    SvarSlet
  9. Hej Ulla. Wauv det var flot. Sikke en fantastisk have og orangeri. Jeg er helt vild med de australske violer i orangeriet. DET er flot! Tak fordi vi kunne kigge med fra sidelinjen.

    SvarSlet
  10. Dejligt at I kunne lide turen til Fredensborg, der var også virkeligt dejligt.

    SvarSlet
  11. Fantastiske Fredensborg, er altid et besøg værd på alle årstider. Det var godt i nåede at se en del inde det begyndte at regne.

    Stort Knus fra mig

    SvarSlet