Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.

fredag den 27. september 2013

Efterårs portræt af dammen

Sådan som vejret er lige nu, giver klart vand i dammen og flotte farver - det er efteråret der er begyndt i dammen.

Den har helt sikkert haft godt af tilførsel af noget regn, men også de lavere temperaturer gør at algerne ikke er så fremtrædende.

Selvom vi ikke længere sidder ude ved dammen, så nyder vi den utroligt meget alligevel og er ude at se til den dagligt.

Vandet er klart, og man kan tydeligt se fiskene og krebseklo-planterne nede i vandet (krebsekløer... ?)

Nogle af dem er kommet til overfladen. Vi er blevet rådet til at passe på at de ikke bliver for mange, men det bliver næppe et problem i år. Men én plante er blevet til 8, så vi kan godt se tendensen.

Den store græs ved siden af dammen er blevet virkelig stor.
Malcolm truer med at dele den - jeg synes det er synd - men nu får vi se...

Her kommer flere billeder, alle fra i dag.








Nedenfor ses dammen fra modsatte side med morgenmadsterrassen i baggrunden og den store clematis Propertius, som blomstrer i april-maj.


Beklager at den grimme plastikhejre er med på billederne, men den udfører en vigtig opgave - vi har aldrig haft besøg af en rigtig fiskehejre.

Her står jeg midt mellem den lille og store dam og kigger ned langs huset og ud mod vejen i det fjerne.


Her er det lille cedertræ også plantet, og det er vokset lidt siden foråret.

























Det har været endnu en skøn sensommerdag med dejligt solskin. Nu venter en weekend med gæstebud og besøg hos gode venner. God weekend til jer :)

onsdag den 25. september 2013

Flere solskinsbilleder fra i går eftermiddags

Sjældent har jeg haft så dejligt et foto lys som tirsdag eftermiddag, hvor disse billeder er taget.

Jeg suger til mig af solens stråler inden efteråret for alvor banker på.


Billederne viser bl.a.

  • rose Scepter'd Isle 
  • rose Ilse Krohn Superior
  • drejeblomster
  • purpursolhat Tennesseensis Rocky Top
  • ærteblomster
  • kæmpeverbena
  • hvid cosmos
  • duehoved
  • violfrøstjerne
  • clematis Piluu

Godmorgen

... det bliver en strålende dag.

Himlen fra mine vinduer just nu - og så er det endda svært at gengive med cameraet.

En rigtig god dag til dig :)




tirsdag den 24. september 2013

Solhat Magnus

Forleden viste jeg solhatten Baby White Swan.

Den er nu ikke den eneste solhat, som stadig pryder haven. Næh... vi har to store klumper af helt almindelig purpursolhat Magnus, som har blomstret i ét væk siden begyndelsen af august.

Jeg har lige været i fotoarkivet og finde de første billeder af solhatten fra i år og den 1. august tog jeg dette billede:



I går tog jeg dette billede...   Så er der alligevel sket noget. Solhatten har faktisk også sået sig selv, i hvert fald har jeg observeret små nye baby planter, det er bare dejligt.


I dag er det en fantastisk sensommer eftermiddag og jeg måtte bare ud med cameraet og forevige de skønne og meget fotogene solhatte igen.

Undskyld billed-spam...



I den anden ende af haven har vi også solhatte - her er det "Southern Belle" som stadig står strunk, men lettere afbleget. Historien er den samme her, den har blomstret i ca. 2 måneder.



Jeg kan godt forstå at solhatte er en populær størrelse og et samlerobjekt for mange.


søndag den 22. september 2013

Ilse Krohn Superior

Her er lidt flere billeder af slyngrosen Ilse Krohn Superior, som er en "gammel dame" - forædlet af Kordes i 1964.

Heidi spurgte til om det er en god klatrerose. Tja... den er omkring 2 meter høj her og har haft en del blomster i år, remonterer i øjeblikket med disse skønne blomster (billederne er fra i dag).

I beskrivelsen står der at den bliver 2-3 meter høj, at den skal tildækkes om vinteren (det har vi nu ikke gjort) og at den dufter - og det gør den !


Her ses den i fuld figur, fra den ene og anden side.

Jeg må dog lige gøre opmærksom på at i bunden vokser en pink rose "Zephirine Drouhin", som vi flyttede herhen sidste sommer (se lidt nede i indlægget for blomsterbillede).








Baby White Swan

Stemningbilleder søndag morgen...

Solhatten Baby White Swan står stadig smukt omend efterårets forfald har sat ind.
























De står ved siden af de glade hvide høstanemoner.





Selvsåede morgenfruer, ja velkommen til:


Endnu en dag med mildt havevejr :)

lørdag den 21. september 2013

Roser i september

En af grundene til at jeg er så pjattet med roser, er at de remonterer - gentager blomstringen efter hovedblomstringen i juli måned. I hvert fald de fleste af mine roser.... og her er især de engelske (Austin) roser geniale.

I øjeblikket er der blomster i næsten alle mine roser, dog ikke så massivt som i juli måned, men i hvert fald nok til at nyde og glædes over.

Her er et udpluk af nogle af dem:

Comte de Chambord
Ingrid Bergmann


Jacques Cartier er endelig kommet i blomst igen, og der er en del knopper

Rose de Rescht

Ilse Krohn Superior


Lady Emma Hamilton er nu plantet i sin nye krukke
 

Overfor står Crown Princess Margareta
De to "damer" pryder terrassen i øjeblikket


Scepter'd Isle


The Alnwick Rose
 I det blå bed blomstrer denne Digitalis, sået fra frø i foråret - heldigt at den allerede blomstrer.
























Vejret bliver havevejr i dag, og når jeg om lidt har overstået indkøbene, så er jeg at finde i haven.

God weekend til jer:)

tirsdag den 17. september 2013

Drivhuset gemmer

... på tomater i mange forskellige farver.

Vi købte en frøpose med blandede slags og har været spændt på hvad vi kommer til at høste.

Ja, jeg skriver "kommer til at høste"  - for modsat resten af befolkningen er vi først nu ved at tage hul på tomat-høsten i drivhuset. Vores drivhus er nemlig ikke af glas, men af uigennemsigtigt plast, så ting tager tid...

At vi så drømmer om et helt orangeri med siddepladser og masser af glas ...
... det er en anden sag :)







De sorte tomater er slet ikke modne endnu, de blev test-spist af fru Høneballe forleden og fik dumpekarakter. Vi venter lidt endnu. Ellers må de i gryderetterne...