Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.

Ønskeliste, tips & ideer

Denne side er mit notat-ark. Jeg ser ofte blomster og planter hos andre havebloggere, som jeg kunne tænke mig i min egen have, så i stedet for en masse løse lapper, opretter jeg nu et virtuelt notat-ark.

Her vil jeg også linke til andres nyttige tips og ideer og ganske fordomsfrit tillade mig at kopiere og efterligne.....    Du er velkommen til at gøre det samme.

°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°
Roser, som jeg ønsker mig til haven:

The Generous Gardner, Austin-rose i den lækreste rosa farve.
Se mere hos Katinka, hvor jeg også har lånt billedet.




°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°



Russisk Mandstro
Set hos Lisbeth, Høneballehaven til blogtræffet den 29. juni 2013.
Wow - for en super staude i selskab med bl.a. storkenæb.
Den er helt sikkert på min to-buy-liste:


















Noget af det første jeg fik noteret på mine små lapper med ønsker var svovlgule Anemone/Anemone x lipsiensis, som jeg så flere gange hos Frøken Solhat. Jeg kan slet ikke stå for farven og glæder mig til jeg får den plantet i mit gule bed, som er på planlægningsstadiet.

Billede lånt af Frøken Solhat

UPDATE marts 2012:  Med posten modtog jeg en lille pakke med rødder af svovlgule anemoner fra Frk. Solhat. Hvor er jeg heldig - tusind tak :)  De er nu foreløbig puttet i en potte og skal med tiden plantes i mit lysegule bed.

°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°


Hos Hanne læste jeg om Helleborus Stinkende nyserod - den er straks på min ønskeliste. Endvidere var der i kommentarfeltet lagt et link med en artikel med gode råd om dyrkning af Helleborus.

Billede lånt af Hanne

Der er jo ikke så meget, der blomstrer i haven i januar, så stinkende nyserod er et oplagt emne.


°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°
En skøn Austin rose, som jeg så hos Eva: Julilee Celebration:

Rosen er en laksefarvet skønhed.

°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°

Hos Signe kan man se den fantastiske rose Willestrup eller Eden rose, som den også kaldes. En rigtig "must-have" til en nye rosenbue omme ved den lille terrasse ved dammen.

Billede lånt af Signe fra Signes Vals


°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°


Canadisk blodurt - Sanguinaria candensis  - er en rigtig ønskeplante til mit hvide bed.
Set hos Frøken Solhat og hos Anne fra Moseplassen, som tilmed skriver at den er til at dø for - ja underskøn og gudesmuk er den i hvert fald.
Billede lånt af Moseplassen

°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°


En aldeles yndig anemone, kaldet Greenfingers, er vist også en sag for mig i det hvide bed. Man kan læse mere om yndigheden hos Høneballehaven.

Jeg har tilladt mig at låne Lisbeths billede
°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°

Endnu en anemone til mit hvide bed: Anemone Leveillei
Set hos Berit
Håber ikke du har noget imod at jeg låner dit dejlige billede...
Billede lånt af Berit fra Irishaven

°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°

Til supplement på nordmuren hvor der er plads til en clematis mere. Denne Blue Angel, som jeg så hos Heidi er da bare flot.

Billede lånt af Heidi fra Heidis have

1 kommentar:

  1. God ide med denne ønskeliste..... må jeg låne ideen, jeg har små "sticky notes" på min computer (altså et program til det samme) med navne på ønskeplanter - men efter et stykke tid har jeg glemt hvordan de ser ud :)

    SvarSlet