Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.

lørdag den 13. maj 2017

Bladværk


På min haverunde fik jeg lyst til at fokusere på de forskellige løv og bladplanter og blev selv overrasket over hvor meget forskelligt der egentlig er gang i lige nu.

Det havde lige regnet, så det lå lige for at begynde med lodden løvefod, som virkelig er smuk med regndråber på.


Så er der bronzeblad.

Den vokser med rekordfart i øjeblikket og forandrer sig fra dag til dag.

Vi har en lille samling omkring vandfaldet ved den lille dam. Farven og glansen på disse blade er helt forrygende.




Hasselurt bruger vi som bunddække flere steder i haven. Den vokser ikke så hurtigt men er super dekorativ og dejligt grøn.



Forårsvortemælk er også skøn i farven:



Pæonerne og sølvlys repræsenterer det mørke løv:





















Sukkertopgranen og geranium Samobor skal også med:

























Den hvide ridderspore spås en stor blomstring i år:

Det var et par helt små planter som jeg fik af søde Linda Borg for et par år siden. Linda: De trives :)

Heuchera/alunrod er blevet et samlerobjekt i vores have og vi køber nogle nye hver gang vi er i Kolding til plantemarked eller andre steder, for den sags skyld.

Det bliver til en collage for at begrænse billedeflowet.

Jeg har ikke alle navnene, men de hedder jo tit nogle ret finurlige ting, som altid morer mig lidt.


Da det jo stadig er tulipantid for fuld kraft her i haven, må jeg slutte med et par billeder af tulipaner (og vores vandsten).




12 kommentarer:

  1. Hej Ulla

    Der er så mange nuancer på bladværket på denne årstid, med så meget nyudsprunget!
    Flot ser det ud!
    bronzeblad er imponerende, men man skal jo have plads til den!

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret i at bronzeblad fylder - men de breder sig trods alt ikke uhæmmet som så meget andet.

      Slet
  2. Der er vildt mange smukke motiver i majhaven både med blomster og med blade. Oven på regnvejret ser det hele særligt friskt og frodigt ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, maj måned kalder på mange fotos :)

      Slet
  3. Hej Ulla
    Sådan noget bladværk er ret betagende og smukt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var i hvert fald sjovt lige at fokusere på det en stund.

      Slet
  4. Løvet er en vigtig spiller til både løgvækster og blomsterstande så det er fornuftigt at have en del planter som dyrkes p.g.a. løvet. Du har mange forskellige Heuchera og de er så skønne. Din Rodgersia er godt nok langt fremme - jeg strøg ud og ledte efter min, som jeg købte sidste år - den er en lille "prik" over jorden indtil videre.
    Forårsvortemælk og lodden løvefod er nok de allerbedste her i foråret - de passer så godt til tulipaner og narcisser, synes jeg :-)
    Endnu en god dag er i sigte, nyd din søndag :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, man skal ikke underkende betydningen af grønt og mørkt løv som supplement til alle blomsterne. Sjovt med Rodgersia - mon ikke din springer op med rekord fart, nu hvor det er blevet lunere. Min forårsvortemælk er i dag endnu mere lysegrøn og gullig end for en uge siden, den er fantastisk :)

      Slet
  5. Hej Ulla. Hvor er den sukkertop flot. Den trives virkelig. Mon I selv har opstammet den? Det ser i hvert fald rigtig godt ud. Jeg kan også rigtig godt lide alunrod og har selv en del. I efteråret såede jeg nogle for første gang og det fik jeg 6 nye planter ud af, som skal plantes ud i bedene. Jeg har indtil videre kun haft dem i krukker. Det er en fin vandsten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sukkertoppen har vi selv opstammet. Den står egentlig lidt klemt der, men de første 3 år vi havde den, blev den flyttet nogle gange og så valgte vi at den skulle have lov at stå her. Imponerende at du sår alunrod, men måske et forsøg værd.

      Slet
  6. Flotte bilder av forskjellig bladverk ! Plantenes bladverk betyr mye i hagen.
    Ting har ikke kommet så langt her enda...ser det godt på bronsebladet:-)
    Ha en fin uke.
    Eirin

    SvarSlet