Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.

søndag den 23. april 2017

Lidt fra min forårshave


Den eneste fordel ved den kolde april er at forårsblomsterne holder længe !

Derfor kan jeg stadig nyde narcisser og svovlgule anemoner i haven, samtidig med at de første farvede tulipaner springer ud. De hvide Purissima har blomstret en uges tid.














Jan Lindmark springer snart ud




Om lidt en løbetur ud i den friske luft, dernæst så meget havetid, jeg kan nå inden lidt gæster dukker op ved 14-tiden og så forhåbentlig noget bloglæseri sidst på dagen.

God søndag til jer :)

torsdag den 20. april 2017

Tulipaner og vindmøller - vores påskeferie i Holland


Vi har været på busrejse til Holland i påskeferien - sådan en rigtig turrejse med indlagte udflugter, 4-stjernet hotel og lækker mad.

Et af højdepunkterne var selvfølgelig besøget i blomsterparken

Det er en 32 hektar stor blomsterpark, virkelig flot anlagt med søer, små kanaler, blomstrende træer og rhododendron (kun begyndende blomstring nu) og i tusindvis af tulipaner, narcisser, hyacinter, anemoner og alt derimellem.

Den dag vi besøgte parken var der solskin det meste af tiden og selvom der var mange mennesker så var det ikke noget problem. Aldrig har jeg oplevet noget så skønt - det er svært at beskrive i ord for der blev godt nok sukket og "åh-et" rigtig mange gange.

Tag med på tur rundt i parken:   (mange billeder...)


Dette store blandede bed møder os før indgangen - varsel om hvad der er i vente


Dette er så velkomstbedet, når man er sluppet gennem indgangen.




Anemoner garneret med hvid-grønne tulipaner - åhhh...



Denne hyacintflod er vist ret berømt. Den mørkegule strimme langs perlehyacinterne er botaniske tulipaner.
Se billedet nedenunder:


Der var ogs Helleborus - her "Double Ellen"


Heuchera i alle farver




Isbod - selvfølgelig i de hollandske Orange farver

Narcis "Tahiti"


Narcis "Sophie Girl"

Narcis "Unique" - min nye yndlings.

Indimellem alle de "rene" bede var der også blandede bede i afstemte farver eller en hel kulørbombe - meget lækkert.


Et stort bed med orange kejserkroner

Træerne var sprunget ud og tiltrak sig også stor opmærksomhed.







I yderkanten af parken var der kig ud over kanalen og de omgivende marker.

... med hyacinter...




Hvem kan være trist når man ser sådan et bed.






"Flaming Purissima"
 

Kinderdijk
Vi var også på udflugt til Kinderdijk, som er 19 gamle vindmøller fra ca. 1740. Møllerne blev brugt til at afvande området og flere af dem bruges som beboelse i dag.
Stedet er på Unescos Verdensarvliste og bestemt et besøg værd.








Giethorn, Hollands Venedig

En smuk by hvor den gamle bydel er en kanalby og al færdsel foregår i både eller til fods. Vi fik en times sejllads rundt i Giethorn og så de smukke stråtækte huse med have lige ned til kanalerne. Meget fint sted - som selvfølgelig er overrendt at turisterne i sommerperioden.






Amsterdam

Til slut lige et par få billeder fra Amsterdam. Her var vi på kanalrundfart en times tid og havde så 3 timer på egen hånd - blot en appetitvækker, for her er vi da vist nødt til at komme tilbage til :)








Efter sådan en tur bruger man lige nogle dage på at fordøje og komme tilbage til dagligdagen, men hvor er det skønt at komme ud og blive luftet og få nye impulser.