Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.

fredag den 5. september 2014

Æv... der er lukket...

VIRTUEL HAVEREJSE

Søndag formiddag


Pashley Manor Gardens ligger ikke ret langt fra vores overnatningssted og vi er der i løbet af 15 minutter.

Men et eller andet er gået galt i detail-planlægningen, for der er simpelthen lukket om søndagen og det har jeg desværre overset.

Så det bliver kun til et hurtigt kig ind over hegnet mod Pashley Manor Gardens med længselsfulde blikke.






Der er ikke andet at gøre end at køre videre til næste punkt på dagsordenen - velvidende at der eventuelt-nok-helt-sikkert kan findes andre haver at putte ind som erstatning.

Ad små veje kører vi til grevskabet West Sussex, hvor vi skal besøge Borde Hill Garden.


Læg lige mærke til de mange skorstene på huset

Haven er gammel - fra begyndelsen af 1900-tallet og har mange flotte træer og buske.
Men det, der trækker mest er at komme hen til rosenhaven, så vi kommer nu ind i Jay Robin's Rose Garden:



Her er lige linjer og masser af rosenbede kantet med buksbom og lavendel.




Rosenhaven blev designet i 1996 og omfatter 500 David Austin roser.

Stilen blev lagt som det så ud i begyndelsen af 1900-tallet og der er også en del riddersporer, floks - og pæoner i den tidlige sommer.



Bemærk også billedet længere ned med træpælene hvor der er spændt reb ud imellem som klatrestativ for roser og clematis.










Her blot et par af mine yndlinge - Lady Emma Hamilton og Crocus Rose:









Borde Hill er i 2014 rammen om en stor bronzeskulptur-udstilling så overalt i haven møder vi flotte bronzefigurer.


Ved indgangen får man en folder med oversigt over værkernes titel, kunstnernavn og pris, og nogle af skulpturerne var allerede solgt.

Flotte er de - her er "Spirit of Water":

Vi har dog hverken plads eller pengepung til at investere....








Vi bevæger os gennem White Garden med flotte hvide hortensiaer og videre ned til et virkeligt flot staudebed.


Masser af græsser sammen med både mørke og grønne stauder og alverdens blomster.
Vi må rundt om bedet flere gange for at få det hele med, her er virkelig noget at se på.








Snart møder vi dette skilt, det er da ikke til at stå for:


... hen ad Paradise Walk ser det således ud:






Et stykke henne ad Paradise Walk ligger trappeopgangen til ITALIAN GARDEN, det er et meget fint haverum, men med en lidt spøjs pyntegenstand midt i vandbassinet.
Døm selv:




























Er denne jernkrukke ikke bare flot?
Den ses øverst th. i baggrunden på det første billede af vandbassinet.



Til slut et par skulpturer mere, og så skal vi altså have kaffe og kage, for vi gik jo tidligere forbi et lille hyggeligt cafe-område omme ved den hvide have.






Over kaffen konkluderer vi at Borde Hill Garden er et dejligt sted, som vi har fået mange gode ideer til haven fra, og så kan vi godt lide at det hele ser lidt mere ordentligt ud end på Great Dixter i går.

Borde Hill har også mange azaleaer, rhododendron og magnoliabuske, som bestemt må være et flot syn om foråret.



HISTORIE
Borde Hill Garden
Borde Hill Lane, Haywards heath, West Sussex RH16 1XP


FAKTA
BORDEHILL haven blev etableret tidligt i 1900 tallet med planter og træer indsamlet fra "Den store Plantejæger-ekspedition fra 1893-1937" fra rejserne i Himalaya, Kina, Burma, Tasmanine og Andesbjergene.
Læs mere om dette på havens egen hjemmeside.



Dette indlæg er en del af min virtuelle rejse rundt i Sydengland. Rejsen foregik i første halvdel af juli måned 2014 og har du ikke læst med fra starten 
af denne virtuelle rejse-beskrivelse, kan du klikke her, hvis du gerne vil følge med på hele turen.
Det ville glæde mig at have dig med :)

18 kommentarer:

  1. Hej Ulla
    Det er altså en helt fantastisk haverejse, du har inviteret os med på, og jeg nyder hvert sekund af turen. Det var selvfølgelig lidt ærgerligt, at Pashley Manor havde lukket, men sikke da et forrygende alternativ, du disker op med :) Meget, meget smukke billeder, du viser! Må det blive en rigtig lang rejse, vi er på!
    God weekend - kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda, tak for dine søde ord, det er da en fornøjelse at have dig med i "bilen". Ja, jeg var meget ked af at jeg ikke fik set Pashley Manor, men jeg har hørt at de har en "tulip festival", så nu har jeg lagt hovedet i blød... NÅ, men Borde Hill var blot den næste på programmet, som så blev rykket frem. I øvrigt øsregnede det da vi kom til Pashley og regnen var holdt op her i Borde Hill, så lidt heldige var vi.
      Det bliver en lang rejse, bare vent...

      Slet
  2. Ja det var da en dejlig have, den lyseblå ridderspore er rigtig fin og den hvide have lagde jeg også mærke til, jeg kan ikke lide raketblomster, men sammen med træet er det et forrygende billede.
    Alt er flot, tak for turen.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt at du kunne lide det. I så stor en have er der jo mange forskellige ting og ikke alt falder i smag. Jeg syntes at raketblomsterne stod godt til omgivelserne, væsentligt bedre end den lille klump jeg har i min have. Knus retur

      Slet
  3. Skøn læsning, glæder mig til at læse grundigt senere. Og få kigget lidt på hvor haverne ligger. Tænker nemlig at jeg skal til England igen næste år.













    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Hanne - dejligt at vi kan inspirere hinanden - det er også virkelig dejligt at planlægge en haverejse.

      Slet
  4. Hej Ulla hvor dejligt at kunne følge jer i det engelske, så interessant at se alle de smukke steder I kommer. Det er fantastisk at se hvor gode der til gardening. Fortsat god tur.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - ja, de er super gode til det med have, derovre i England. Du er velkommen til at tage med på den videre tur.

      Slet
  5. Åhhh... Hvilken skuffelse at møde et lukket-skilt. Som et andet Tigerdyr forsøgte jeg at springe op og kigge mere over hækken, men det gør det ikke nemmere når man er på virtuel rejse.
    Så er det til gengæld ekstra dejligt at den næste have er så smuk, hvilke smukke bede overalt i haven. Dejligt med de smukke græsser.
    Nu sidder jeg spændt, med cupcake i maven og venter på Malcolm drejer nøglen til næste bestemmelsessted. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi aftaler bare at komme tilbage en anden gang og se på Pashley...

      Slet
  6. Godt Borde Hill tog så godt imod! Så kan Pashley vente.. Staudegræsbedene ser forrygende ud, og fantastisk med så mange austinroser. Isfuglen der styrtdykker, så flot og også mange af de velplacerede piger. Der har skullet godt med kul til de mange skorstene! Nyder i den grad turen og have chauffør på ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Stauderne var så smukkeste, jeg har set længe, og det var så skønt med græsserne ind i mellem. Dejligt at have dig med, Rose :)

      Slet
  7. Æv jeg håber vi kommer tilbage på turen! Men så er det jo godt, at I ikke lader jer slå ud og tager os med til denne skønne have. Du har ret hvad sker der lige for de plastik dimser i vandbassinet? Det passer ikke lige ind! syntes jeg. - Great Dixtor ser altså også fantastisk ud! -
    Rigtig god weekend Ulla:-D
    K.Gro

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt med din entusiasme, Gro - og nu kører vi snart videre...

      Slet
  8. Æv sikke en længsel sådan en rapportage kan vække. Dejligt med mange close ups og overbliksbilleder af samme rum

    SvarSlet
  9. Hej Ulla - sjovt at se Borde Hill igen. Det ser bestemt meget bedre ud end da jeg for nogle år siden gæstede haven. Her ser den da faktisk ret fin ud - dejligt at se. Tak for turen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at du kunne lide det, Lone - jeg var ret begejstret for Borde Hill og det bekræfter mig i at man skal prøve at komme tilbage - jeg må tilbage til Great Dixter !

      Slet